Vindrose specialister på rejser til Polen siden 1977

CHECK VORES TILBUD PÅ REJSER TIL STETTIN

Om Wroclaw

Wroclaw (tysk: Breslau) er i dag Polens 4 største by med ca 650.000 indbyggere. For fodboldinteresserede kan det nævnes at udtrykket “et Breslau” stammer fra maj 1937 hvor det danske landhold indkasserede et kæmpenederlag på 8-0 mod Tyskland.

Byen ligger ved Oderfloden og det er en meget interessant og flot by med en spændende historie.

Allerede omkring år 0 var Wroclaw en vigtig by der lå på handelsruten , ravruten , der gik fra Baltikum til Rom. Fra 1100 tallet blev byen underlagt Piast dynastiet og dette var tiden med størst udvikling i byen. Mange af byens flotteste bygningsværker stammer fra denne periode. I denne periode havde Wroclaw kontakt med så fjerne og forskellige lande som Irland , Frankrig , Italien og Rusland. 1600 tallet , under tysk styre , betød tilbagegang for Wroclaw , bl.a. lukkede det nye tyske styre akademiet. Istedet begyndte man at udbygge forsvarsanlæggene omkring byen og gøre den til et uindtageligt fort.

Wroclaw blev meget alvorligt beskadiget under 2den verdenskrig idet tyskerne havde omdannet byen til en fæstning. Hitler havde givet ordre til at forsvare byen til sidste mand hvilket betød at der kæmpedes fra hus til hus fra januar 1945 hvor russerne angreb byen. Først den 6 maj 1945 overgav byen sig og 2/3 af byen lå på dette tidspunkt i ruiner.

Efter 2 verdenskrigs afslutning blev de tyske indbyggere erstattet med polakker fra de landområder som Polen måtte afgive til Sovjetunionen , hovedsageligt var der tale om polakker fra byen Lvov (tysk : Lemberg) der i dag er 2den største by i Ukraine.

Polakkerne i Wroclaw mindes den tabte by Lvov og der er overalt i byen billeder , bøger , restauranter , kager og navne der henviser til Lvov. Ikke mindst udstillingskomplekset Panorama Raclawicka , et stort billedværk der oprindeligt fandtes i Lvov og som overlevede 2den verdenskrig. Billedet er et meget detaljeret panoramabillede forestillende den polske frihedshelt Tadeusz Kosciuszkos sejr over russerne i 1794. Du befinder dig midt i det 120 meter lange billede når du kommer ind i udstillingshallen. Billedet blev malet i 1894 til brug ved en stor udstilling i Lvov.

Wroclaw historie

Tidlig historie

Wrocław var kendt som en vigtig by allerede i det 8. århundrede. Wrocław blev ødelagt af mongolerne i 1241, men blev hurtigt genopbygget med hjælp af tyske indvandrere. I det 14. århundrede blev Wrocław en del af Böhmen og fra 1526 under Habsburgernes styre. I 1742 kom Wroclaw under Preussen. Industrialiseringen betød at Wroclaw voksede stærkt i det 19. århundrede og i 1900 havde byen cirka 420.000 indbyggere.

Efter 1945

I 1945 erklærede tyskerne byen “Festung Breslau”, og de voldsomme kampe om Wrocław varede 3 måneder, 70 procent af byen blev fuldstændig ødelagt. Efter krigen blev de tyske indbyggere deporteret og erstattet med polakker fra dele af det østlige Polen som blev en del af Sovjetunionen. En stor del af polakkerne i Wroclaw stammer fra byen Lviv der i dag ligger i Ukraine.

Rejser, lufthavn og station

Hotel og lejligheder

Turistinformation og seværdigheder

Nedenstående kan du se vores forslag til hvad du absolut skal se når du er i Wroclaw.

Ostrów Tumski

De fleste bygninger i centrum blev ødelagt under anden verdenskrig med er blevet smukt genopbygget. Ostrów Tumski er en ø beliggende i Oderfloden og den ældste del af byen. Her ser du katedralen fra 10 århundrede der oprindeligt blev opført over flere århundrede (1224 – 1570). Under 2den verdenskrig blev kirken ødelagt da deponeret ammunition eksploderede. Efter 2den verdenskrig blev kirken genopbygget i sin tidligere form. Sankt Ägidius kirke fra 1230 er Wrocławs ældste bevarede bygning. På øen ligger også den botaniske have som blev anlagt i 1811.

Panorama Racławicka

Det spektakulære Panorama Racławicka er et cirkelrundt historisk maleri med omkreds 120 meter. Maleriet var malet til en udstilling i Lviv i 1894, men blev bragt til Wrocław af de mange polakker der blev flyttet til Wroclaw efter 1945.

Nationalmuseum

Nationalmuseet har en særlig fin samling af middelalderlig kunst.

Museum for arkitektur

Museet for arkitektur i et tidligere kloster fra det 16. århundrede har en udstilling der viser genopbygningen af Wroclaw efter krigen.

Rådhuspladsen

Byens gamle rådhus med det 66 meter høje karateristiske tårn hører til blandt et af europas flotteste. Første dele fra det 13. århundrede, er prydet af et astronomisk ur fra 1580 i gavlen. Omkring markedspladsen er der opført fine købmands huse fra det 16. århundrede der er utroligt flotte og nyrestaurerede , disse skaber et stemningsfyldt billede af rådhuspladsen som helhed. Elisabeth kirken er opført i gotisk byggestil blev ødelagt under krigen, men er fuldt restaureret.

Zoologisk have

Zoologisk have som er den største i Polen med ca 500 dyrearter og ca. 3000 dyr , haven er oprindeligt anlagt i 1865. Parken omkring Zoologisk have hvor du bl.a. finder den store sportshal Hala Ludowa bygget i 1913.

Hala Leopoldina

Universitetet hvor du bl.a. kan besøge den berømte og flot dekorerede barokke hala Leopoldina.

Restaurant, pub og club

Wroclaw byder på et meget spændende og varieret cafe- og gadeliv specielt omkring byens gamle torv.

Kultur og sport

Kultur og sport

Shopping i Wroclaw

Polen er, set i forhold til Danmark, stadig et meget billigt land at holde ferie i. I byerne vil du stadig kunne finde mange sjove specialforretninger og langt de fleste byer har også stadig et eller flere markeder hvor der handles med alt fra friske madvarer til kunsthåndværk.

Hvor ligger Wroclaw i Polen ?

Her kan du se mere information og fakta om Polen og det województwo (provins) hvor byen ligger.

Dolnoslaskie

Indbyggere: 2973 (tus.), Areal: 19948 km2, Amter: 26, Kommuner: 169

Delstaten kan opdeles i 3 geografisk forskellige regioner startende med Oder lavlandet i nord efterfulgt af det bakkede område i midten af delstaten og sluttende med sudeterbjergene i den sydlige del.

Sudeterbjergene er et bjergmassiv der når højder på 1000 - 1400 meter og strækker sig ca 280 kilometer langs den Tjekkisk - Polske grænse. For dem der vil nyde bjergrig natur uden de helt store anstrengelser er denne delstat nok det bedste valg. Sudeterbjergene er "bløde bjerge" med ca 4.000 kilometer stier heraf mange afmærkede turistruter.

Naturmæssigt finder man alt hvad hjertet kan begære, skovrige områder, vandfald, flotte klippeformationer og smukke søer, hvis man bliver træt af naturen byder delstaten også på mange byer af arkitektonisk og historisk interesse.

For skientutiaster byder delstaten også på mange spændende løjper både for begyndere og meget trænede skiløbere specielt byerne Szklarska Poreba og Karpasz er populære blandt skientutiaster med bjergtoppen Sniezka (1602 meter) som højeste punkt.
Kurbyer er der også blevet plads til i regionen, de mest kendte er Polanica Zdroj, Duzniki Zdroj Cieplice Zdroj og Kudowa Zdroj.

Vigtigste byer i regionen:

Wroclaw
Legnica
Walbrzych
Jelenia Gora
Klodzko

Om Polen

Polens areal dækker ikke mindre end 312.700 km2 og landet er dermed Europas 9de største. Polen deler grænser med 7 forskellige nationer (tidligere 3). Polens nordlige grænse er Østersøkysten der er 524 km lang, Lithauen (103 km) samt Rusland (210 km) mod Hviderusland (416 km) og Ukraine (529 km) følger grænsen floden Bug mens grænsen mod Tyskland (467 km) følger floderne Oder og Neisse. I syd grænser Polen op til Slovakiet (539 km) samt Tjekkiet (790 km).

Det nordlige Polen er fladt og for en stor dels vedkommende dækket af nåleskove. Den centrale del af landet er frugtbar og med. en stor landbrugsproduktion. Den sydlige del af Polen er præget af Karpaterbjergene.

De vigtigste industrier er stål- og kemikalieindustri og Polen råder over store mineral resourcer hvoraf kul er den største men også svovl, kobber, zink og bly udvindes i Polen.

Et af de største problemer befolkningen har arvet fra kommunisttiden er forureningen, som især stammer fra stålindustrien samt det faktum at der i Polen stadig bruges utroligt meget kul og brunkul til bl.a. opvarmning. Polens centrale beliggenhed betyder endvidere at meget af forureningen fra nabolandene havner her. Den kraftige forurening betyder at det er umuligt at bade mange steder langs kysten og at der i byer som bl.a. Krakow sker et kraftigt forfald af historiske bygninger.

Andre steder i Polen som f.eks de Masuriske Søer er derimod et eldorado for dyreliv og de endeløse skove er stort set uberørt af menneskehænder. Her findes f.eks vilde heste, bison, vildsvin, bæver, traner, ørne samt storke i store mængder (ca. hver 3de europæiske stork er Polsk), mod syd i bjergene findes ulve og bjørne.

Facts om Polen

Indbyggertal: 38.600.000
Hovedstad: Warszawa
Valuta: Zloty
Religion: Romersk-katolsk (90 %) Ortodoks (2 %) Andre (8 %)
Styreform: Demokrati
Areal: 312.700 km2
Højeste punkt: Rysy (2.499 m)
Største byer: Warszawa (1,6 mio),Lodz,Krakow,Wroclaw,Poznan,Gdansk,Szczecin

Kendte polakker

Frederic Chopin (1810-49), pianist og komponist
Maria Sklodowska Curie (1867-1934) Fysiker og kemiker. Opdager af radium og polonium, 2 gange Nobel pristager
Feliks Dzierzynski (1877-1926), grundlægger af Sovjets hemmelige politi, det er dog de færreste Polakker der er stolte over denne herres bedrifter.
Wojciech Jaruzelski (f. 1923), Politiker og Officer, regeringschef efter undtagelsestilstanden i 1981 og præsident til november 1990.
Krzystof Kieslowski (f. 1941), Filminstruktør kendt for "Veronikas to liv", "Dekalog", og trilogien "Blå", "Hvid" og "Rød".
Nicolaus Kopernikus (1473-1543), Astronom der påviste at Jorden drejer omkring Solen.
Jozef Pilsudski (1867-1935), Officer og politiker, deltog i kampen mod Sovjet 1918-20. I 1926 tog han magten ved et statskup. Stærkt nationalistisk og antisovjet. Ligger begravet på Wavel slottet i Krakow og er genstand for betydelig persondyrkelse.
Roman Polanski (f.1933), Filminstruktør der siden midten af 60erne har arbejdet i England og USA. Kendeste film er "Rosemarys baby" og " Chinatown".
Lech Walesa (f.1943), Elektriker på Lenin værftet i Gdansk og leder af fagbevægelsen Solidaritet. Interneret i 1981 og modtager af Nobels fredspris i 1983. Præsident 1990-1995.
Karol Wojtyla (f. 1920), Pave, ærkebiskop i Krakow 1964 og valgt til pave i 1978 under navnet Johannes Paul II.

Er polsk et svært sprog ?

De fleste vil nok omgående svare ja, men polsk har som dansk også været under indflydelse af forskellige hovedsprog der har påvirket andre landes sprog i forskellige historiske perioder. Igennem 900 år var polsk påvirket af latin men det polske sprog har også været påvirket af tysk, russisk og fransk gennem tiderne.
Her en lille miniparlør så du i det mindste kan fremstå som værende en venlig gæst:
Hej : Czesc, udtales: tjæst
Ja: Tak, udtales: ganske som tak på dansk
Nej: Nie, udtales: njie
Goddag (hr. / frue): Dzien dobry (panu / pani), udtales: djæn dobre
God aften: Dobry wieczor, udtales: dobre wætjor
Velkommen: Witam, udtales: som skrevet
Tak: Dzienkuje, udtales: djenkuje
Farvel: Do widzenia, udtales: do widsænia
På gensyn: Do zobazenia, udtales: do sobasænia
Godnat: Dobranoc, udtales: dobranots
Undskyld: Przepraszam, udtales: pseprasjam
Værsågod: Prosze, udtales: pråsje
Skål: Na zdrowie, udtales na strovie

Polens historie kort

Mieszko I (960 – 992) hertug af Piast, var grundlægger af det første Polske rige, Miezko I blev kristnet i 966. Frem til 1100 tallet var monarkiet baseret på arvefølge. Polens store problem i den tid var forholdet til germanerne og til pavestaten. Miezko bad om beskyttelse fra pavestaten og i 1000 blev det første kirkelige centrum dannet og kirken kom til at spille en vigtig rolle i politik.

Senere blev Polen opdelt i hertugdømmer der var styret af Piasterne og 20 fyrster og i denne periode blev kirkens magt større. I denne periode kom mange tyske indvandrere til landet der ellers havde været domineret af slaver, fra 1200 tallet blev bybefolkning i større og større grad præget af tyskere og jøder.

I 1386 sluttedes Polen sammen med Lithauen gennem giftemål og der blev etableret en statsform der tilgodeså begge lande. I 1409 forsøgte teutonerordenen at bremse den Polske ekspansion men måtte se sig slået i slaget ved Grunwald hvorefter ordenens magt blev betydeligt svækket. I 1466 efter en ny sejr over teutonerne erobredes Pommeren og de store byer i nord.

I 1573 uddøde Jagellon dynastiet og kongen skulle fremover vælges, Kong Stefan Batory gav afkald på posten som øverste dommer. I 1600 tallet voksede presset mod både Polen og Lithauen. Svenskerne ønskede herredømmet over Baltikum og Rusland var i stadig konflikt med. Lithauen, samtidig var Polen også presset af Østrigs ønske om ekspansion. I 1648 indledte kosakker og ukrainske bønder et oprør der blev begyndelse til enden for den Poske stat. Kosakkerne allierede sig med Rusland og i 1654 blev Polen så invaderet af russiske tropper, senere fulgte svenskerne og besatte resterne af landet. Polakkerne fik da hjælp af Østrigerne hvilket betød at svenskere og tyrkere trak sig tilbage, russerne beholdt dog bl.a. Smolensk og Kiev. Krigene betød at Polen var stærkt svækket og i 1772 blev Rusland, Preussen og Østrig enige om at dele landet mellem sig. I 1791 blev der vedtaget en ny forfatning i et forsøg på at samle landet, men russerne invaderede påny og landet blev endnu en gang delt. I 1794 opstod et oprør der blev knust og i 1795 blev landet atter delt og den Polske stat var nu forsvundet fra landkortet.

Med afslutningen af 1ste verdenskrig var den nye polske stat en realitet. Marskal Pilsudski blev en hovedskikkelse i det nye Polen. Han måtte i første omgang indgå et kompromis med tilhængerne af en social revolution, og accepterede at den første regering blev socialistisk domineret. De radikale kræfter blev dog tvunget tilbage idet vestmagterne havde brug for Polen som et bolværk mod Sovjetunionen. Polen kom i krig med Sovjetunionen, men blev reddet ved fransk hjælp. Ved fredsslutningen fik Polen overdraget store landområder i øst, hvor flertallet var af ukrainsk og hviderussisk afstamning. Mod vest blev store tysktalende grupper lagt ind under Polen hvilket skabte store problemer for det nye Polen.

Landet fik først da Pilsudski i 1926 gennemførte et statskup en stabil regering. Efter Pilsudskis død i 1935 fik regimet i Warszawa et stadig mere fascistisk præg. F.eks benyttede Polen Münchenforliget til at tage Teschenområdet fra Tjekkiet. Endvidere prøvede regeringen at indgå et kompromis med Tyskland, men efter Tjekkoslovakiets fald blev det klart, at Polen stod øverst på listen over Hitlers angrebsmål. Berlin ønskede Gdansk og en korridor til Østpreussen. Derpå søgte regeringen støtte hos Vestmagterne, men ønskede ingen kontakt med russerne, som sluttede en ikke-angrebspagt med Hitler.

Ved krigsudbruddet i september 1939 kæmpede polakkerne tappert. Men militæret var fuldstændigt forældet og havde ikke en dhance mod Hitlers krigsmaskine. Økonomisk stod Polen også svagt ved krigsudbruddet, landet var ikke kommet sig efter verdenskrisen, og Polen ved krigsudbruddet et tilbagestående landbrugsland. 2. verdenskrig blev den største af alle katastrofer i polsk historie. Krigen krævede seks millioner ofre. Warszawa var ved krigsafslutningen fuldstændigt ødelagt efter en tragisk opstand i 1944.
I 1942 opstod der en kommunistisk modstandsbevægelse der havde russernes støtte. Forsøget på at befri hovedstaden gennem Warszawaopstanden før den røde hær rykkede ind endte med nederlag - bl.a. fordi russerne ikke støttede opstanden. Mange blandt den unge ikke-kommunistiske elite døde under kampene, og det reelle magtgrundlag gled over til den venstreorienterede Lublin regering, som blev oprettet den 22. juli 1944.

Efter 2den verdenskrigs afslutning blev hele Polen flyttet mod vest. Under Wladislaw Gomulkas ledelse opnåede kommunisterne i årene frem til 1948 en betydelig magt. Men Gomulkas politik var urealistisk og i efteråret 1948 blev Gomulka sat ud af spillet, og den Moskva-tro stalinist Boleslaw Bierut regerede frem til 1956. Styret var hårdt, og der blev opbygget en ny storindustri. Opbygningen af industrien brød med Polens klassiske økonomiske struktur som et tilbagestående landbrugsland. Grundlaget for det moderne Polen blev skabt i disse år. Men samtidig blev arven fra denne periode en vigtig årsag til de vanskeligheder, Polen måtte gå igennem i årene efter stalintiden.
Det nye regime indførte kollektivisering af landbruget og prøvede at kontrollere den stærke katolske kirke, som ikke bare var en religiøs, men også havde dybe rødder blandt folket. Midt i 50'erne voksede de økonomiske problemer. Dette kom til udtryk i strejker og uroligheder i Poznan i juli 1956. Urolighederne blev først slået ned, men i oktober 1956 kom Gomulka og hans nærmeste medarbejdere atter til magten. De overbeviste russerne som ellers stod klar til at intervenere om, at der ikke eksisterede noget alternativ. Kollektiviseringen blev indstillet og kirkens leder blev sat på fri fod og støttede Gomulka. Der blev oprettet arbejderråd, lønningerne blev sat op, og der blev mere at købe i butikkerne. De økonomiske reformer fik ikke nogen egentlig chance før efter Gomulkas fald i 1970.

Op igennem 60erne led økonomien under bureaukratiet, varetilbuddet var utilstrækkeligt, og sortbørshandelen florerede. Produktiviteten fortsatte med at være lav, selv om moderniseringen af økonomien i anden halvdel af 60'erne fortsatte. I december 1970 blev der vedtaget prisforhøjelser på madvarer umiddelbart før jul hvilket udløste uroligheder, som i løbet af få dage væltede Gomulka. Polen var på randen af borgerkrig og Edward Gierek overtog magten. Han forsøgte at få arbejderne med på en økonomisk mobilisering, som skulle højne levestandarden og hjælpe den polske økonomi tilbage på ret køl. I en periode optrådte fagforeningerne mere frit, men det blev snart klart, at den nye ledelse ikke havde til hensigt at gennemføre virkelige politiske reformer. Gierek lovede en årlig vækst på op til 12%, mens reallønnen steg med ca. 40% under femårsplanen 1971-75. Der blev lagt vægt på husbyggeri, og der blev igangsat store nye projekter som havnen i Gdansk og stålværket i Katowice. Bilindustrien blev styrket, og der blev sat meget ind på at forbedre det gammeldags kommunikations system.

I de første 3-4 år var fremgangen overbevisende, og det nye styre kunne styrke sin basis i befolkningen på trods af, at demokratiseringen i praksis var højst begrænset. Men omkring midten af 70'erne meldte vanskelighederne sig. Polen fik mere end halvdelen af sin import fra Vesten og udlandsgælden øgedes, man begyndte at føle de stadig større renter og afdrag i fremmed valuta. Der opstod en stadig mere åbenlys varemangel mens priserne på vigtige madvarer blev holdt stabile af politiske årsager, dette kostede milliardbeløb i støtte. En ny krise blev udløst efter en prisforhøjelse i juni 1976. Efter spontane strejker og uroligheder blev forhøjelserne trukket tilbage, men Polen gled ind i en økonomisk krise, som blev en stærk belastning for partiledelsen.

I august 1980 gennemførte regeringen nye omfattende prisstigninger, og som mange gange tidligere gik arbejderne på det enorme Lenin skibsværft i Gdansk i strejke. Den blev ledet af elektrikeren Lech Walesa og udviklede sig til en generalstrejke der tvang regeringen til forhandlingsbordet. Arbejderne dannede to måneder senere landsorganisationen Solidarnosz, der nåede op på 10 millioner medlemmer.
Kommunistpartiet var lamslået over denne mobilisering af arbejderne og måtte gennem en dyb kriser der endte med at general Wojciech Jaruzelski der var premierminister blev partiets førstesekretær. I december 81 erklærede Jaruzelski landet i krigsrettilstand. Han forbød Solidaritet og lederne blev tvunget under jorden.

Krigsrettilstanden blev ophævet i 1983, men forfatningen blev ændret og i stedet indførtes undtagelsestilstand. Gennem 1980erne fortsatte den internationale solidaritet med Solidaritet der, på trods af hård repression, ikke var til at knække. Med kirken som mægler indledte regeringen og repræsentanter for Solidaritet i 1989 rundbords samtaler I juni gennemførtes valg, og kommunistpartiet fik kun netop det antal pladser, der var blevet aftalt under forhandlingerne med oppositionen. Samtidig forkastede Solidaritet general Jaruzelskis forslag om at danne en fælles regering med kommunistpartiet. Det moderate medlem af Solidaritet, Mazowiecki blev efterfølgende udnævnt til præsident som den første ikke-kommunistiske præsident i et østblokland.

I december 1989 vedtog Nationalforsamlingen, at landet atter skulle hedde Republikken Polen. Den maj 1990 udbrød strejke i Gdansk mod Mazowiecki regeringen, som blev beskyldt for at have glemt sin arbejderfortid. Ved de første direkte præsidentvalg i december 1990 blev Lech Walesa valgt til præsident med 75% af stemmerne. I januar 1992 gennemførtes den første landsdækkende generalstrejke - af en times varighed - efter kommunisternes fald. Strejken var organiseret af Solidaritet i protest mod regeringens forhøjelse af el-, gas- og de kommunale varmepriser. I 1993 blev der udskrevet valg før tid. Valget blev afholdt i september og markerede en tilbagevenden til magten for de politiske kræfter, der havde støttet det kommunistiske regime. SLD og PSL fik i alt 73 af de 100 pladser, der var på valg. Efter umiddelbart at have afvist valgnederlaget, endte Walesa med at udpege PSL's leder, Waldemar Pawlack til ny premierminister.
1994 var præget af konstante konflikter mellem præsidenten og regeringen.

Lech Walesa led et smerteligt nederlag til den reformerte kommunist Aleksander Kwasnewski ved præsidentvalget i 1995 hvor Kwasnewski i anden runde fik 53 % af stemmerne. I 1996 beslutter sejmen at der ikke skal rejses tiltale mod general Jaruzelski for at have indført krigsrettilstand. Polens ønske om at søge optagelse i EU udløste en del debat i 1998. Dels omkring moderniseringen af landbruget men ikke mindst omkring anvendelsen af de tilskud Polen skal modtage. I februar 1999 stemte 409 parlamentarikere for landets optagelse i NATO mens hele 7 stemte imod. Den økonomiske reformpolitik regeringen gennemfører for at bane landets vej for optagelse i EU, kaster titusinder af polakker ud i arbejdsløshed, specielt bønder og arbejdere er stærkt utilfredse og gennemfører jævnligt protestaktioner.

Lech Walesas afsked med politik blev klokkeklar da han ved sidste valg tabte stort til Kwasniewski som blev ved valgte præsident, der blev genvalgt siden overgangen, han fik denne gang 54 % af stemmerne. Nobelpristageren Walesa opnåede ikke engang 1 % af stemmerne.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here