Om basilikaen

Vor frue basilikaen i Lichen Stary er en romersk-katolsk kirke beliggende i landsbyen Licheń Stary cirka 100 kilometer fra Poznan.

Opførelsen af basilikaen stod på i 10 år fra 1994 til 2004 og byggeriet blev finansieret af donationer fra pilgrimme. Basilikaen blev velsignet af Pave Johannes Paul II i 1999.

Det er polens største kirkebyggeri og det er samtidigt et af verdens største kirkebyggerier, tårnet på kirken er 141,5 meter højt. Kirkeskibet er 120 meter langt og 77 meter bredt og den store centrale kuppel er 98 meter høj. Også pladsen foran basilikaen har store dimensioner, 250.000 mennesker er der plads til.

Symbolikken i byggeriet er der også tænkt over, de 33 trin der leder op til kirken repræsenterer antallet af år Jesus Kristus befandt sig på jorden. I byggeriet er der 365 vinduer og 52 døre der – ja ganske korrekt – repræsenterer årets dage og uger.

Ikke kun størrelsen på selve basilikaen er imponerende, selv orglet i kirken er stort, det er det største i Polen, det fjerdestørste i Europa og verdens 13 største orgel. Orgelet blev bygget mellem 2002 og 2007. Nu kan det måske undre nogen at at en landsby med 1.100 indbyggere har brug for en kirkebygning af den størrelse, men med op mod en million pilgrimme der hvert år besøger kirken, kræver det naturligvis plads.

De mange pilgrimme der valfarter til basilikaen kommer for at se ikonet med Vor frue, og historien er som følger: Tilbage i 1813 blev Tomasz Kłossowski, en polsk soldat der kæmpede i Napoleons hær ved Leipzig, alvorligt såret. Han påkaldte Vor frue og bad hende om ikke at lade ham dø i et fremmed land. Hun skulle angiveligt have bragt sig til syne foran den gæve soldat iført en gylden krone, en mørkerød kjole, en gylden kappe og hun holdt en hvid ørn i sin højre hånd. Hun trøstede vor gæve ven Tomasz og forsikrede ham om at han ville blive helbredt og komme tilbage til Polen. Til gengæld for Vor frues strabadser med påklædning og derefter fremvisning af sig selv og ørnen bad hun soldat Tomasz om at lave et billede af hende og placere billedet på et offentligt sted således folk kunne bede foran billedet.

Se video fra basilikaen

I videoen herunder kan du se en messe hvor man åbner ikonet med Vor frue

Find rejser til Lichen Stary

Se mere om rejser til Polen, rejsebureauer, busrejser, togrejser, flyrejser og kør selv ferie.

Søg efter billigste fly og ophold

Find og sammenlign priser på rejse, hotel og lejligheder i smart søgemaskine der søger på mere end 700 kendte websites for billigste priser.

Hvor ligger basilikaen i Lichen ?

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her