Vindrose specialister på rejser til Polen siden 1977

CHECK VORES TILBUD PÅ REJSER TIL STETTIN

Om Szczecin

Szczecin (tysk: Stettin) med 430.000 indbyggere burde være kendt af rigtig mange Danskere, faktisk har vi siden vikingetiden haft vores gang i byen. Byen er en af Europas største havne- og værfts byer, selvom den ligger ca. 60 kilometer fra Østersøen. Igennem de sidste 25 år har Szczecin haft mange danskere på besøg, disse mange mennesker er som regel kommet for at udnytte de mange gode handelsmuligheder på især de store markeder hvor der sælges alt mellem himmel og jord.

Szczecin ligger strategisk godt placeret ved Oder floden og denne placering har gennem historien gjort Stettin til en eftertragtet by der har været Dansk, Svensk, Prøjsisk, Tysk, Fransk og Polsk. Hvis man havde valgt den naturlige grænsedragning efter 2den verdenskrig ligger Szczecin på Oders venstre bred og burde dermed have været Tysk.

Men Szczecin er andet end blot handel, byen gemmer på en fantastisk historie om en bys storhed og fald (forfald) og samme bys kamp for igen at komme op blandt de vigtige Europæiske byer, det er denne historie vi med denne web side gerne vil være med til at gøre mere kendt. Szczecin er i dag en by hvor man gør meget for at restaurere de gamle imponerende bygningsværker, der på trods af omfattende ødelæggelser under 2den verdenskrig, er tilbage i byen.

Det er de færreste Danskere der har set alle facetter af Szczecin. Byen kaldes faktisk også “Polens Paris” på grund af det særegne gadelayout der er inspireret af gadelayoutet i Paris med de mange rundkørseler og store brede boulevarder. Szczecin er en meget stor by der dækker et areal på ca. 300 km2 og byen gemmer også på en utrolig smuk og fremmedartet natur – faktisk er store dele af byen dækket af grønne områder samt vandområder – her kan man midt i storbyen støde på hav- og fiskeørne.

I den “gamle by” koncentreret omkring byens ældste rådhus er man i gang med at genskabe gadebilledet fra det gamle Szczecin idet man bygger nyt oven på de gamle fundamenter der bliver gravet ud. I dette spændende område åbner der flere og flere restauranter og pubber der er et besøg værd.

Men man kan også nemt tilbringe en miniferie med at undersøge de mange flotte bygningsværker suppleret med afslapning i den skønne natur i og omkring byen. En sejltur på Oder floden er en meget spændende og stærkt afvekslende oplevelse, man oplever hele tiden kontrasten mellem industri og storby på den ene side og uberørt natur på den anden side meget tæt på.

Szczecin historie

7-6 årh f.k.
De første spor af urslavisk befolkning.
9 årh
En stor borg af træ og med jordvold blev anlagt og omkring borgen skød en fiskerby med havneanlæg op.
10 årh
Stettin kan nu betegnes som et handelscentrum med et bybillede.
967-972
Den Polske kong Mieszko 1 erobrer byen
990
I Mieszko 1 retsskrift til Pave Johann den 15. Dagome ludex forekommer bynavnet “Shinesghe”, dette bynavn kan identificeres som værende Stettin.
10-12 årh
Byen får et handelsmæsigt opsving og vokser støt og roligt
1124
Den Tyske biskop Otto von Bamberg indfører kristendommen til Stettin og i forbindelse hermed påbegyndes byggeriet af 2 kirker
1185-1223
Stettin er under Dansk styre
1278
Byen bliver medlem af Hanse-forbundet
1532
Pommeren deles og byen tilhører hoffet ved Volgast
1630
Svenske tropper erobrer byen og den Svenske kong Carl 2 Gustav tvinger den Pommerske hertug Bogislaw 14 til at underskrive en forbundstraktat.
1630-1636
Svenskerne udbygger fæstningsanlæggene i og omkring Stettin for at bruge byen som udgangspunkt for krigen mod Polen.
1637
Den sidste Hertug af slægten Gryf, Boguslaw 14 dør og byens forvaltning ligger nu i hænderne på den Svenske guvernør.
1646
Den Vestfaliske fred giver Sverige herredømmet over Stettin og kystområderne mens den sydlige del af landet tilfalder Brandenburgerne.
1711
Danske, Russiske og Polske tropper invaderer Pommeren og i 1713 belejres Szczecin, 6 oktober 1713 overtages magten af hertug Vilhelm d 1ste af Brandenburg. Garnisionen i byen udbygges og chefen for garnisionen bliver Kristian von Anhalt-Zerbst.
1720
Stockholm freden, Sverige sælger Stettin til Preussen for 2 millioner daler
1724
Udbygning af fæstningsanlæg påbegyndes under ledelse af en kendt Holllandsk arkitekt Gerhard Cornelius van Wallrave, han var ansat ved det prøjsiske hof under Kong Frederich Vilhelm.
1729
I kommandantens palads fødes prinsesse Sophia Augusta Frederikka von Anhalt Zerbst. I 1745 giftede hun sig med arvningen til den russiske trone Peter Ullrich af Holstein senere Tsar Peter III og hun blev således kendt som kejserinde Katarina den Store
1806-1813
Prøjsiske nederlag ved Jena og Auerstadt, Stettin besættes af Franske styrker
1843
Jernbanen Stettin – Berlin anlægges og befæstningen omkring Stettin nedlægges
1875
Man beslutter at nedlægge fortifikationerne og Stettin ændrer karakter fra at være en fæstnings- og garnisionsby til en blomstrende industriby.
1900
Byen har nu 200.000 indbyggere
1939-1944
Stettin er en vigtig by med store fabriksanlæg og et vigtigt støttepunkt for den Tyske krigsmarine. Man påbegynder på værftet bygningen af et, ikke fuldendt, hangarskib “Graf Zeppelin”
August 1944
Stettin udsættes for massive tæppebombardementer fra Engelske og Amerikanske maskiner. 90% af centrum lægges i ruiner.
26/4 1945
Hitler har omdannet byen til en stor fæstning og en 2 måneder lang Russisk belejring af byen påbegyndes, Stettin er således en af de sidste Tyske byer der overgiver sig.
5/7 1945
Byen overgives til Polsk forvaltning, Russerne demonterer alle brugbare Tyske fabriksanlæg og Polakkerne overtager således en by der ligger i ruiner og uden brugbar infrastruktur.
1970
Julemåneden starter med store arbejderprotester mod det kommunistiske styre, patihovedkvarteret sættes i brand.

Rejser, lufthavn og station

Hotel og lejligheder

Turistinformation og seværdigheder

2. Postkontor nummer 2 er en gruppe bygninger designet af en lang række forskellige arkitekter. Der har været bygget på bygningen i faser fra 1872 og helt frem til 1ste verdenskrigs udbrud. Specielt interessant er hovedhallen med skylight og mange spændende detaljer.
3. Barakkerne, en af oprindeligt 2 bygninger opført i 1776 for personalet ved “Snegleporten”. Bygningerne havde tilsammen 192 værelser der beboedes af soldater og disses familier.
4. Del af bymur med mindeplade er fragmenter af den oprindelige bymur. I 1957 afsløredes en mindeplade til minde om 300 året for Polske troppers under ledelse af general Stefan Czarniecki ankomst til Stettin.
5. Sankt Johns kirke er en gotisk 3 skibet kirke bygget i det 14 årh. af Fransiskaner munke der kom til byen i 1240. Seværdigt i kirken er især alteret og de flotte vægmalerier der kan dateres til starten af det 15 årh.
6. Langebro og Toldkontoret. Den nuværende langebro blev bygget i 1959 som erstatning for den under krigen ødelagte Hansabrücke (1903). Der har været bro her på stedet siden 1283. Toldkontoret blev åbnet i 1908 og det er stadig i dag toldkontor.
7. Gamle rådhus (Bymuseum) er en malerisk gotisk bygning der kan dateres tilbage til midten af det 15 årh. I midten af 1600 tallet blev den gavl der vendte ud mod byens gamle torv ændret fra gotisk til barok byggestil. I 1879 blev bygningen nedlagt som rådhus og fra 1975 har Stettins bymuseum til huse i bygningen.
8. “Den nye gamle bydel” er vel den mest dækkende betegnelse for området omkring byens gamle torv. Her påbegyndte man i 1995 opførelsen af 144 boliger der har det til fælles at de står nøjagtigt oven på de gamle fundamenter fra det udgravede gamle Stettin. På denne måde vil man genskabe det gamle gademiljø med små torve og smalle stræder. Et rigtigt spændende og meget se værdigt projekt.
9. Loitz huset er en sen gotisk / tidlig renaissance bygning opført i 1547. Huset tilhørte Loitz familien der var en indflydelsesrig købmandsfamilie. Familien gik konkurs i 1572 og huset har siden da skiftet hænder mange gange. I dag huser det kunstakademiet.
10. De Pommerske fyrsters slot. Begyndelsen på slottet kan dateres tilbage til 1346 hvor fyrst Barmin den III opførte en stenbygning hvorfra man kunne kontrollere flodtrafikken på Oder. Siden blev denne stenbygning udbygget i flere omgange. Under 2den verdenskrig blev slottet fuldstændig ødelagt men er blevet genopført og tjener i dag som kulturhus med opera, operette, koncertsale, galleri, restauranter, turist information og souvenir forretninger.
11. Staldene er en bindingsværk bygning fra begyndelsen af det 17 årh. I dag huser bygningen en afdeling af Stettins universitet.
12. De 7 kappers tårn kan dateres tilbage til begyndelsen af det 14 århundrede. Tårnet tjente som fængselstårn frem til 1723. Oprindelig var tårnet en del af middelalder Stettins befæstning. Byens mure var ialt 2510 meter lange heraf 610 meter langs Oder. Der var 4 hovedporte, 7 rundtårne, 14 firkantede tårne, 1 hexagonal tårn og 15 halvtårne.
13. Søfartsskolen beliggende på Waly Chrobrego består af 2 bygninger hvor den sydlige del er opført 1903 og den nordlige i 1921.
14. Søfartsmuseet stod færdigt i 1913, her kan man se samlinger tilegnet søfart, skulpturer og etnografiske udstillinger fra Afrika, Asien, Polynesien og Syd-Amerika.
15. Regeringsbygningen er en gruppe bygninger der stod færdige i 1911. Facaden er rigt dekoreret med skulpturer. Bygningen huser i dag den Pommerske delstatsregering.
16. Waly Chrobrego eller Haken terrasse er det imponerende sandstens trappearrangement opført i årene 1902-07 efter beslutning af byens daværende borgmester Herman Haken.
17. Adam Mickiewisz statuen som hyldest til den kendte Polske digter afsløret den 3 maj 1960. Indtil 2den verdenskrigs afslutning stod her en bronzestatue af Kejser Friedrich III til hest, denne statue var lavet af Ludwig Manzel.
18. Kongeporten opført i 1727 efter tegninger af G.C.Wallrave, porten havde tidligere det meget prangede navn “porten hvor man hylder Preusserne”. En mindeplade på østvæggen afsløret i 1999, til minde om den Polske general Desydery Chlapowski der var fange i Stettins fort i 1833.
19. Skt Peter og Paul kirken er en gotisk kirke fra 14 årh. meget flotte ydermure og indenfor interessante malerier.
20. Masten fra damperen “Konstanty Maciejewisz” blev rejst i 1989 på stedet hvor tidligere lå Stettins teater som blev lagt i ruiner under 2den verdenskrig.
21. Professorenes huse er placeret langs den nordlige sektion af 14 årh bymure. Efter 2den verdenskrig er husene genopført i den form de havde i det 18 årh.
22. Jomfru Maria skolen opført i 1832, her på stedet lå tidligere Maria kirken som blev ødelagt efter lynnedslag i 1789, kirken var dengang den smukkeste kirke i Stettin.
23. Gaden Farna nummer 1, på denne adresse fødtes i 1729 den senere Russiske kejserinde Katarina den Store.
24. Sankt Jakobs domkirken er en meget stor treskibet gotisk kirke, beliggende hvor der lå en trækirke fra 1187. Byggeriet af kirken startede i 1375 på fundamentet af denne trækirke. Under 2den verdenskrig blev kirken meget alvorligt ødelagt men er nu genopbygget. Tårnet på kirken ser lidt afstumpet ud, p.g.a. materialemangel kunne man ikke rekonstruere det oprindelige tårn der var 119 meter højt men måtte nøjes med det nuværende der er knap halvt så højt. Klokken fra det oprindelige tårn stammer fra 1681 og den vejer næsten 6 tons, dette var for meget til det rekonstruerede tårn og klokken blev derfor ophængt i et stativ ved siden af kirken.
25. Flora monumentet, en tidlig 1800 tals barok statue (J.G.Blume)
26. Ørnefontænen (Grael) er en meget smuk barok fontæne rejst i 1732.
27. Paladset under globen er en flot barok bygning opført i 1726 og fødested for den Russiske kejserinde Maria Fiodorowna, anden kone til Zar Paul I. I dag huser bygningen afdeling af Stettins universitet.
28. Velthusen paladset opført i 1778 af Stettiner købmanden G. Ch. Velthusen. Oven over vinduerne på 2den sal kan man se 20 buster af kendte komponister. I dag huser bygningen musikskolen.
29. Pommerske landags bygning (nationalmuseum). Dette barok palads blev opført i 1727 efter tegninger af G.C.Wallrave. Bygningen blev omdannet i 1885-1888 men i 1930 blev bygningen rekonstrueret i sin oprindelige form. I dag er der nationalmuseum i bygningen.
30. 13 musers bygning blev opført i 18 årh. og ombygget i 19. årh. Bygningen blev ødelagt under 2den verdenskrig og blev siden genopført. I dag er der museum for moderne kunst i bygningen.
31. PKO banken dette flotte bygningsværk i barok stil stod færdigt i 1895 efter tegninger af E. Drews. På balkonen over hovedindgangen er det værd at bemærke de 2 statuer en ridder og en jordbesidder.
32. Hovedpostkontoret er en imponerende bygning i neogotik der stod færdig i 1905 efter tegninger af Hintze. Facaden er meget rigt dekoreret med mange flotte detaljer.
33. Skt John Baptist kirke bygget i 1890 for det katolske samfund. indenfor en mindeplade for de Tysk katolske præster der blev myrdet af nazisterne.
34. Børnehospitalet er en gruppe af bygninger opført 1893-1894, udvidet i 1904 og igen i mellemkrigsårene. I 1931 blev det kontorer for byens sundhedsvæsen og efter 2den verdenskrig blev der indrettet børnehospital i bygningerne.
35.General Anders pladsen er en park anlagt på den tidligere garnisionskirkegård. I parken finder man en mindesten dedikeret til Franske krigsfanger fra 1870-71 krigen. “Til minde om Frankrigs heroiske sønner, ofre for Tysk fangenskab”.
36. Hellige Jesus Kristi hjerte kirken opført i årene 1913-19 som garnisionskirke. Det var den første Prøjsiske bygning opført i stål og beton.
37. Skt Adalbert garnisionskirke er en neogotisk kirke med et 65 meter højt tårn opført i 1906-09. Seværdigt inde i kirken er et mosaikbillede af Skt Adalberts martyrdød, det 16 stemmige orgel og urnerne indeholdende aske fra 2den verdenskrigs slagmarker.
38. Kornel Ujejski statuen lavet i 1901 af Antoni Popiel stod oprindeligt i Akademigaden i Lvov. Statuen blev flyttet til Stettin og afsløret i december 1957, på bagsiden af piedestalen poetens ord “Vær lykkelige mit folk”.
39. Brama Portowa tidligere Berliner Tor stod færdig i 1740 efter tegninger af G.C.Wallrave. På gavlen våbnene fra de Prøjsiske provinser, på vestgavlen ser man viadrus, Oders gudinde, og et Stettin billede.
40. Det nye rådhus (det røde rådhus) er en neogotisk bygning tegnet af Kruhl færdigopført i 1879. To af Stettins mest kendte borgmestre styrede byen fra denne bygning, Herman Haken og Fryderyk Ackermann. I dag huser bygningen maritime kontorer.
41. Anker monumentet, her stod oprindeligt en statue af Stettins kvindesymbol, Sedena, tegnet af Manzel og afsløret i 1898. Statuen forsvandt sporløst i 1945.

Restaurant, pub og club

Tips til restauranter

Kultur og sport

Kultur og sport

Shopping i Szczecin

Polen er, set i forhold til Danmark, stadig et meget billigt land at holde ferie i. I byerne vil du stadig kunne finde mange sjove specialforretninger og langt de fleste byer har også stadig et eller flere markeder hvor der handles med alt fra friske madvarer til kunsthåndværk.

Hvor ligger Szczecin i Polen ?

Her kan du se mere information og fakta om Polen og det województwo (provins) hvor byen ligger.

Zachodnio-Pomorskie

Indbyggere: 1734 (tus.), Areal: 22902 km2, Amter: 18, Kommuner: 114

Kommer du med færge til Polen er dette område det første du stifter bekendskab med, Swinoujscie har en stor færgeterminal med forbindelser til København, Rønne og Ystad.

Delstaten du er havnet i hedder Vest Pommeren og det Nord-Vestlige Polen består af flade kystområder mens den vestlige del er præget af bakket morænelandskab, nogle af de højeste punkter i dette område er på Wolin øen hvor Wolin nationalparken, der er en af Europas største ligger, her når bakkerne en højde af 115 meter. I nationalparken har du mulighed for at se bisonokser endvidere er der et rigt fugleliv med. Bl.a. mange ørne.

Lidt længere mod syd ligger områdets højeste punkt, Bukowe bakkerne ved Szczecin der når op i 147 meters højde. Dette område rummer nogle naturskønne perler omkring Stettinerhavet og Dabiesøen, her finder du en del marinaer, feriebyer og campingpladser.

Længere mod Øst er området for det meste fladt og præget af lange hvide sandstrande. Om sommeren mangedobles indbyggertallene i de mange badebyer der ligger langs med kysten, de mest kendte er Swinoujscie, Miedzysdroje, Rewal, Darlowo og Mielno.

Generelt er det Nord-Vestlige Polen udpræget landbrugsland med få større byer, byerne i dette område blev for de flestes vedkommende stærkt ødelagt under 2den verdenskrig, men i mange af byerne har man genopbygget gamle bygninger. Er du til naturferie er det Nord-Vestlige Polen det rigtige sted at besøge, der er masser af fugle- og dyreliv.

Vi tager nu en rundtur i regionen hvor vi oplister de vigtigste byer og linker til websider. Der er link til de byer hvor der er detaljeret beskrivelse.

Vigtigste byer i regionen:

Szczecin
Swinoujscie
Kolobrzeg
Koszalin
Stargard Szczecinski

Værd at besøge i regionen:

Wolin nationalparken med bl.a. bisoner
Cedynski nationalparken, storslået natur
Kamien Pomorski, smukt beliggende by med gammelt centrum
Szczecin, delstatens hovedstad og den mest interessante by
Stargard Szczecinski
Kolobrzeg, smuk gammel kurby beliggende ved kysten
Mysliborz
Darlowo med ruinerne af slottet hvor Kong Erik af Pommern døde i landflygtighed
Drawsko Pomorskie
Czaplinek
Chojna, beliggende midt i Cedynski nationalparken

Om Polen

Polens areal dækker ikke mindre end 312.700 km2 og landet er dermed Europas 9de største. Polen deler grænser med 7 forskellige nationer (tidligere 3). Polens nordlige grænse er Østersøkysten der er 524 km lang, Lithauen (103 km) samt Rusland (210 km) mod Hviderusland (416 km) og Ukraine (529 km) følger grænsen floden Bug mens grænsen mod Tyskland (467 km) følger floderne Oder og Neisse. I syd grænser Polen op til Slovakiet (539 km) samt Tjekkiet (790 km).

Det nordlige Polen er fladt og for en stor dels vedkommende dækket af nåleskove. Den centrale del af landet er frugtbar og med. en stor landbrugsproduktion. Den sydlige del af Polen er præget af Karpaterbjergene.

De vigtigste industrier er stål- og kemikalieindustri og Polen råder over store mineral resourcer hvoraf kul er den største men også svovl, kobber, zink og bly udvindes i Polen.

Et af de største problemer befolkningen har arvet fra kommunisttiden er forureningen, som især stammer fra stålindustrien samt det faktum at der i Polen stadig bruges utroligt meget kul og brunkul til bl.a. opvarmning. Polens centrale beliggenhed betyder endvidere at meget af forureningen fra nabolandene havner her. Den kraftige forurening betyder at det er umuligt at bade mange steder langs kysten og at der i byer som bl.a. Krakow sker et kraftigt forfald af historiske bygninger.

Andre steder i Polen som f.eks de Masuriske Søer er derimod et eldorado for dyreliv og de endeløse skove er stort set uberørt af menneskehænder. Her findes f.eks vilde heste, bison, vildsvin, bæver, traner, ørne samt storke i store mængder (ca. hver 3de europæiske stork er Polsk), mod syd i bjergene findes ulve og bjørne.

Facts om Polen

Indbyggertal: 38.600.000
Hovedstad: Warszawa
Valuta: Zloty
Religion: Romersk-katolsk (90 %) Ortodoks (2 %) Andre (8 %)
Styreform: Demokrati
Areal: 312.700 km2
Højeste punkt: Rysy (2.499 m)
Største byer: Warszawa (1,6 mio),Lodz,Krakow,Wroclaw,Poznan,Gdansk,Szczecin

Kendte polakker

Frederic Chopin (1810-49), pianist og komponist
Maria Sklodowska Curie (1867-1934) Fysiker og kemiker. Opdager af radium og polonium, 2 gange Nobel pristager
Feliks Dzierzynski (1877-1926), grundlægger af Sovjets hemmelige politi, det er dog de færreste Polakker der er stolte over denne herres bedrifter.
Wojciech Jaruzelski (f. 1923), Politiker og Officer, regeringschef efter undtagelsestilstanden i 1981 og præsident til november 1990.
Krzystof Kieslowski (f. 1941), Filminstruktør kendt for "Veronikas to liv", "Dekalog", og trilogien "Blå", "Hvid" og "Rød".
Nicolaus Kopernikus (1473-1543), Astronom der påviste at Jorden drejer omkring Solen.
Jozef Pilsudski (1867-1935), Officer og politiker, deltog i kampen mod Sovjet 1918-20. I 1926 tog han magten ved et statskup. Stærkt nationalistisk og antisovjet. Ligger begravet på Wavel slottet i Krakow og er genstand for betydelig persondyrkelse.
Roman Polanski (f.1933), Filminstruktør der siden midten af 60erne har arbejdet i England og USA. Kendeste film er "Rosemarys baby" og " Chinatown".
Lech Walesa (f.1943), Elektriker på Lenin værftet i Gdansk og leder af fagbevægelsen Solidaritet. Interneret i 1981 og modtager af Nobels fredspris i 1983. Præsident 1990-1995.
Karol Wojtyla (f. 1920), Pave, ærkebiskop i Krakow 1964 og valgt til pave i 1978 under navnet Johannes Paul II.

Er polsk et svært sprog ?

De fleste vil nok omgående svare ja, men polsk har som dansk også været under indflydelse af forskellige hovedsprog der har påvirket andre landes sprog i forskellige historiske perioder. Igennem 900 år var polsk påvirket af latin men det polske sprog har også været påvirket af tysk, russisk og fransk gennem tiderne.
Her en lille miniparlør så du i det mindste kan fremstå som værende en venlig gæst:
Hej : Czesc, udtales: tjæst
Ja: Tak, udtales: ganske som tak på dansk
Nej: Nie, udtales: njie
Goddag (hr. / frue): Dzien dobry (panu / pani), udtales: djæn dobre
God aften: Dobry wieczor, udtales: dobre wætjor
Velkommen: Witam, udtales: som skrevet
Tak: Dzienkuje, udtales: djenkuje
Farvel: Do widzenia, udtales: do widsænia
På gensyn: Do zobazenia, udtales: do sobasænia
Godnat: Dobranoc, udtales: dobranots
Undskyld: Przepraszam, udtales: pseprasjam
Værsågod: Prosze, udtales: pråsje
Skål: Na zdrowie, udtales na strovie

Polens historie kort

Mieszko I (960 – 992) hertug af Piast, var grundlægger af det første Polske rige, Miezko I blev kristnet i 966. Frem til 1100 tallet var monarkiet baseret på arvefølge. Polens store problem i den tid var forholdet til germanerne og til pavestaten. Miezko bad om beskyttelse fra pavestaten og i 1000 blev det første kirkelige centrum dannet og kirken kom til at spille en vigtig rolle i politik.

Senere blev Polen opdelt i hertugdømmer der var styret af Piasterne og 20 fyrster og i denne periode blev kirkens magt større. I denne periode kom mange tyske indvandrere til landet der ellers havde været domineret af slaver, fra 1200 tallet blev bybefolkning i større og større grad præget af tyskere og jøder.

I 1386 sluttedes Polen sammen med Lithauen gennem giftemål og der blev etableret en statsform der tilgodeså begge lande. I 1409 forsøgte teutonerordenen at bremse den Polske ekspansion men måtte se sig slået i slaget ved Grunwald hvorefter ordenens magt blev betydeligt svækket. I 1466 efter en ny sejr over teutonerne erobredes Pommeren og de store byer i nord.

I 1573 uddøde Jagellon dynastiet og kongen skulle fremover vælges, Kong Stefan Batory gav afkald på posten som øverste dommer. I 1600 tallet voksede presset mod både Polen og Lithauen. Svenskerne ønskede herredømmet over Baltikum og Rusland var i stadig konflikt med. Lithauen, samtidig var Polen også presset af Østrigs ønske om ekspansion. I 1648 indledte kosakker og ukrainske bønder et oprør der blev begyndelse til enden for den Poske stat. Kosakkerne allierede sig med Rusland og i 1654 blev Polen så invaderet af russiske tropper, senere fulgte svenskerne og besatte resterne af landet. Polakkerne fik da hjælp af Østrigerne hvilket betød at svenskere og tyrkere trak sig tilbage, russerne beholdt dog bl.a. Smolensk og Kiev. Krigene betød at Polen var stærkt svækket og i 1772 blev Rusland, Preussen og Østrig enige om at dele landet mellem sig. I 1791 blev der vedtaget en ny forfatning i et forsøg på at samle landet, men russerne invaderede påny og landet blev endnu en gang delt. I 1794 opstod et oprør der blev knust og i 1795 blev landet atter delt og den Polske stat var nu forsvundet fra landkortet.

Med afslutningen af 1ste verdenskrig var den nye polske stat en realitet. Marskal Pilsudski blev en hovedskikkelse i det nye Polen. Han måtte i første omgang indgå et kompromis med tilhængerne af en social revolution, og accepterede at den første regering blev socialistisk domineret. De radikale kræfter blev dog tvunget tilbage idet vestmagterne havde brug for Polen som et bolværk mod Sovjetunionen. Polen kom i krig med Sovjetunionen, men blev reddet ved fransk hjælp. Ved fredsslutningen fik Polen overdraget store landområder i øst, hvor flertallet var af ukrainsk og hviderussisk afstamning. Mod vest blev store tysktalende grupper lagt ind under Polen hvilket skabte store problemer for det nye Polen.

Landet fik først da Pilsudski i 1926 gennemførte et statskup en stabil regering. Efter Pilsudskis død i 1935 fik regimet i Warszawa et stadig mere fascistisk præg. F.eks benyttede Polen Münchenforliget til at tage Teschenområdet fra Tjekkiet. Endvidere prøvede regeringen at indgå et kompromis med Tyskland, men efter Tjekkoslovakiets fald blev det klart, at Polen stod øverst på listen over Hitlers angrebsmål. Berlin ønskede Gdansk og en korridor til Østpreussen. Derpå søgte regeringen støtte hos Vestmagterne, men ønskede ingen kontakt med russerne, som sluttede en ikke-angrebspagt med Hitler.

Ved krigsudbruddet i september 1939 kæmpede polakkerne tappert. Men militæret var fuldstændigt forældet og havde ikke en dhance mod Hitlers krigsmaskine. Økonomisk stod Polen også svagt ved krigsudbruddet, landet var ikke kommet sig efter verdenskrisen, og Polen ved krigsudbruddet et tilbagestående landbrugsland. 2. verdenskrig blev den største af alle katastrofer i polsk historie. Krigen krævede seks millioner ofre. Warszawa var ved krigsafslutningen fuldstændigt ødelagt efter en tragisk opstand i 1944.
I 1942 opstod der en kommunistisk modstandsbevægelse der havde russernes støtte. Forsøget på at befri hovedstaden gennem Warszawaopstanden før den røde hær rykkede ind endte med nederlag - bl.a. fordi russerne ikke støttede opstanden. Mange blandt den unge ikke-kommunistiske elite døde under kampene, og det reelle magtgrundlag gled over til den venstreorienterede Lublin regering, som blev oprettet den 22. juli 1944.

Efter 2den verdenskrigs afslutning blev hele Polen flyttet mod vest. Under Wladislaw Gomulkas ledelse opnåede kommunisterne i årene frem til 1948 en betydelig magt. Men Gomulkas politik var urealistisk og i efteråret 1948 blev Gomulka sat ud af spillet, og den Moskva-tro stalinist Boleslaw Bierut regerede frem til 1956. Styret var hårdt, og der blev opbygget en ny storindustri. Opbygningen af industrien brød med Polens klassiske økonomiske struktur som et tilbagestående landbrugsland. Grundlaget for det moderne Polen blev skabt i disse år. Men samtidig blev arven fra denne periode en vigtig årsag til de vanskeligheder, Polen måtte gå igennem i årene efter stalintiden.
Det nye regime indførte kollektivisering af landbruget og prøvede at kontrollere den stærke katolske kirke, som ikke bare var en religiøs, men også havde dybe rødder blandt folket. Midt i 50'erne voksede de økonomiske problemer. Dette kom til udtryk i strejker og uroligheder i Poznan i juli 1956. Urolighederne blev først slået ned, men i oktober 1956 kom Gomulka og hans nærmeste medarbejdere atter til magten. De overbeviste russerne som ellers stod klar til at intervenere om, at der ikke eksisterede noget alternativ. Kollektiviseringen blev indstillet og kirkens leder blev sat på fri fod og støttede Gomulka. Der blev oprettet arbejderråd, lønningerne blev sat op, og der blev mere at købe i butikkerne. De økonomiske reformer fik ikke nogen egentlig chance før efter Gomulkas fald i 1970.

Op igennem 60erne led økonomien under bureaukratiet, varetilbuddet var utilstrækkeligt, og sortbørshandelen florerede. Produktiviteten fortsatte med at være lav, selv om moderniseringen af økonomien i anden halvdel af 60'erne fortsatte. I december 1970 blev der vedtaget prisforhøjelser på madvarer umiddelbart før jul hvilket udløste uroligheder, som i løbet af få dage væltede Gomulka. Polen var på randen af borgerkrig og Edward Gierek overtog magten. Han forsøgte at få arbejderne med på en økonomisk mobilisering, som skulle højne levestandarden og hjælpe den polske økonomi tilbage på ret køl. I en periode optrådte fagforeningerne mere frit, men det blev snart klart, at den nye ledelse ikke havde til hensigt at gennemføre virkelige politiske reformer. Gierek lovede en årlig vækst på op til 12%, mens reallønnen steg med ca. 40% under femårsplanen 1971-75. Der blev lagt vægt på husbyggeri, og der blev igangsat store nye projekter som havnen i Gdansk og stålværket i Katowice. Bilindustrien blev styrket, og der blev sat meget ind på at forbedre det gammeldags kommunikations system.

I de første 3-4 år var fremgangen overbevisende, og det nye styre kunne styrke sin basis i befolkningen på trods af, at demokratiseringen i praksis var højst begrænset. Men omkring midten af 70'erne meldte vanskelighederne sig. Polen fik mere end halvdelen af sin import fra Vesten og udlandsgælden øgedes, man begyndte at føle de stadig større renter og afdrag i fremmed valuta. Der opstod en stadig mere åbenlys varemangel mens priserne på vigtige madvarer blev holdt stabile af politiske årsager, dette kostede milliardbeløb i støtte. En ny krise blev udløst efter en prisforhøjelse i juni 1976. Efter spontane strejker og uroligheder blev forhøjelserne trukket tilbage, men Polen gled ind i en økonomisk krise, som blev en stærk belastning for partiledelsen.

I august 1980 gennemførte regeringen nye omfattende prisstigninger, og som mange gange tidligere gik arbejderne på det enorme Lenin skibsværft i Gdansk i strejke. Den blev ledet af elektrikeren Lech Walesa og udviklede sig til en generalstrejke der tvang regeringen til forhandlingsbordet. Arbejderne dannede to måneder senere landsorganisationen Solidarnosz, der nåede op på 10 millioner medlemmer.
Kommunistpartiet var lamslået over denne mobilisering af arbejderne og måtte gennem en dyb kriser der endte med at general Wojciech Jaruzelski der var premierminister blev partiets førstesekretær. I december 81 erklærede Jaruzelski landet i krigsrettilstand. Han forbød Solidaritet og lederne blev tvunget under jorden.

Krigsrettilstanden blev ophævet i 1983, men forfatningen blev ændret og i stedet indførtes undtagelsestilstand. Gennem 1980erne fortsatte den internationale solidaritet med Solidaritet der, på trods af hård repression, ikke var til at knække. Med kirken som mægler indledte regeringen og repræsentanter for Solidaritet i 1989 rundbords samtaler I juni gennemførtes valg, og kommunistpartiet fik kun netop det antal pladser, der var blevet aftalt under forhandlingerne med oppositionen. Samtidig forkastede Solidaritet general Jaruzelskis forslag om at danne en fælles regering med kommunistpartiet. Det moderate medlem af Solidaritet, Mazowiecki blev efterfølgende udnævnt til præsident som den første ikke-kommunistiske præsident i et østblokland.

I december 1989 vedtog Nationalforsamlingen, at landet atter skulle hedde Republikken Polen. Den maj 1990 udbrød strejke i Gdansk mod Mazowiecki regeringen, som blev beskyldt for at have glemt sin arbejderfortid. Ved de første direkte præsidentvalg i december 1990 blev Lech Walesa valgt til præsident med 75% af stemmerne. I januar 1992 gennemførtes den første landsdækkende generalstrejke - af en times varighed - efter kommunisternes fald. Strejken var organiseret af Solidaritet i protest mod regeringens forhøjelse af el-, gas- og de kommunale varmepriser. I 1993 blev der udskrevet valg før tid. Valget blev afholdt i september og markerede en tilbagevenden til magten for de politiske kræfter, der havde støttet det kommunistiske regime. SLD og PSL fik i alt 73 af de 100 pladser, der var på valg. Efter umiddelbart at have afvist valgnederlaget, endte Walesa med at udpege PSL's leder, Waldemar Pawlack til ny premierminister.
1994 var præget af konstante konflikter mellem præsidenten og regeringen.

Lech Walesa led et smerteligt nederlag til den reformerte kommunist Aleksander Kwasnewski ved præsidentvalget i 1995 hvor Kwasnewski i anden runde fik 53 % af stemmerne. I 1996 beslutter sejmen at der ikke skal rejses tiltale mod general Jaruzelski for at have indført krigsrettilstand. Polens ønske om at søge optagelse i EU udløste en del debat i 1998. Dels omkring moderniseringen af landbruget men ikke mindst omkring anvendelsen af de tilskud Polen skal modtage. I februar 1999 stemte 409 parlamentarikere for landets optagelse i NATO mens hele 7 stemte imod. Den økonomiske reformpolitik regeringen gennemfører for at bane landets vej for optagelse i EU, kaster titusinder af polakker ud i arbejdsløshed, specielt bønder og arbejdere er stærkt utilfredse og gennemfører jævnligt protestaktioner.

Lech Walesas afsked med politik blev klokkeklar da han ved sidste valg tabte stort til Kwasniewski som blev ved valgte præsident, der blev genvalgt siden overgangen, han fik denne gang 54 % af stemmerne. Nobelpristageren Walesa opnåede ikke engang 1 % af stemmerne.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here