Warszawa

Warszawa er måske ikke den smukkeste af de polske byer, men byen har en unik, fascinerende og dramatisk historie, der afspejles på næsten ethvert gadehjørne, hvis du blot kigger lige lidt under overfladen. Når du går rundt i den polske hovedstad i dag, er det svært at forestille sig, at byen næsten var helt jævnet med jorden efter Anden Verdenskrig.

Warszawas arkitektur er en interessant blanding af moderne skyskrabere, elegante borgerhuse og paladser og socialistisk arkitektur. Nogle vil helt sikkert mene at socialistisk arkitektur må være grå og kedelig, men det behøver absolut ikke være tilfældet, for eksempel er det kæmpe kultur- og videnskabspalads i Warszawa en interessant oplevelse.

Warszawa er centrum for det polens kultur, politisk og økonomi, ligesom Warszawa er en af de mest betydningsfulde byer i Centraleuropa. Byen er en sprudlende metropol der myldrer med studerende, forretningsfolk og turister og byen er altid en dynamisk by at besøge. Uanset om du er til  storbyliv eller til en hyggelig fredfyldt ferie, ja så vil du finde det hele i Warszawa. Her finder du store skyskrabere, store indkøbscentre og eksklusive caféer og restauranter. Du kan også vælge at opleve det dramatiske Warszawa og dykke ned i det 20 århundredes Warszawa, endelig kan du også vælge at studere det klassiske Warszawa centreret omkring den smukt genopbyggede gamle bydel, de imponerende slotte og parker, kort sagt, så har Warszawa det hele.